Racestandard.

 

FCI Standard Nr 288

11.05.1998 (GB) (ORG 24.06.1987)

CHINESE CRESTED

Oprindelsesland: Kina

Protektion: Storbritannien

Anvendelse: Selskabshund.

Klassifikation: FCI Gruppe 9 (Selskabshunde),

Sektion 4 (Hårløse hunde).

Uden brugsprøve.

Helhedsindtryk: En lille, aktiv og yndefuld hund med middel til fin knoglebygning. Kroppen er enten glat og hårløs, med hår kun på poter, hoved og hale, eller beklædt med et blødt slør af hår (Powder Puff). Der forekommer to klart forskellige typer af racen: "Deer type", som er slank og finlemmet, og "Cobby type", som er kraftigere i krop og knoglebygning.

Temperament: Glad og munter, aldrig arrig.

Hoved: Glat, uden for mange rynker. Afstanden fra nakke til stop er den samme som fra stop til næsespids. Hovedet fremtræder yndefuldt, med et opmærksomt udtryk.

Skalle : Let rundet og aflang.

Stop : Let udtalt, men ikke overdrevet.

Næse : Et fremtrædende træk, smal, svarende til næsepartiet.

Næseparti : Let aftagende udefter, men aldrig spidst. Tørt, uden tykke læber.

Side 1 af 3 CHINESE CRESTED Side 2 af 3

Læber : Stramme og tynde.

Kæber, bid : Stærke kæber med perfekt, regelmæssigt saksebid, dvs at de øverste fortænder tæt overlapper de nederste og placeret lige i kæberne.

Kinder : Fint udmejslede, tørre og flade. Går jævnt over i næsepartiet.

Hårtop : Den såkaldte "crest" skal ideelt begynde ved stoppet og fortoner sig ned ad halsen. En lang og bølgende hårtop foretrækkes, men en mindre og lettere accepteres.

Øjne: Så mørke, at de virker sorte. Kun lidt eller intet hvidt synligt. De er middelstore og ansat langt fra hinanden.

Ører: Lavt ansatte, således at det højeste punkt af basis ligger ud for yderste øjenkrog. De er store og opretstående, dog ikke hos Powder Puff, hvor hængende ører er tilladt.

Hals: Tør og lang, uden løst skind, glider yndefuldt over i de stærke skuldre. Under bevægelse holdes halsen højt og let buet.

Krop: Middel til lang, smidig.

Ryg : Vandret.

Lænd : Stram.

Kryds : Godt rundet og muskuløst.

Bryst : Temmelig bredt og dybt, men ikke tøndeformet. Brystbenet er ikke fremtrædende. Underbrystet når ned til albuerne.

Underlinie : Moderat optrukken.

Hale: Hojt ansat, båret opad eller bagud, når hunden er i bevægelse. Halen er lang og bliver tyndere udefter, ikke krøllet eller bøjet til siden. I ro hænger halen naturligt nedad. Den har - begrænset til de yderste 2/3 af halen - en lang og bølgende hårdusk, som dog accepteres en lettere og tyndere.

Lemmer:

Forpart: Forbenene er lange og slanke, stillet godt ind under kroppen.

Skuldre : Tørre, når tæt sammen ved toppen og er godt tilbagelagte.

Albuer : Slutter tæt til kroppen.

Mellemhånd : Fintbygget, men stærk, næsten lodret stillet.

Bagpart: Bagbenene er godt bredt stillet og vinklet således, at ryggen holdes vandret.

Underlår : Faste og lange, glider blødt over i haserne.

Haseled : Godt lavt ansat.

Poter: Udprægede harepoter, smalle og meget lange, med helt specielt lange tåknogler mellem leddene, især på forpoterne, som næsten ser ud til at have et ekstra led. Kløerne kan have enhver farve og er moderat lange. "Sokkerne" er så vidt muligt begrænset til poterne, men må ikke nå højere end håndrod hhv haseled. Poter og tæer er hverken ind- eller udaddrejede.

Bevægelse: Lang, flydende og elegant, med god rækkevidde og rigeligt fraskub.

Pels:

Hårlag : Ingen store partier med hår noget sted på kroppen. Huden er finkornet og glat og føles varm. Powder Puff har underuld med et blødt slør af lange hår. Dette slør er et karakteristisk træk.

Farve : Enhver farve eller farvekombination. CHINESE CRESTED Side 3 af 3

Størrelse: Skulderhøjde for hanner 28 til 33 cm, tæver 23 til 30 cm.

Vægten varierer betydeligt, men bør ikke komme over 5½ kg.

Fejl: Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.

Hunde, som tydeligt viser tegn på fysiske eller adfærdsmæssige abnormiteter, skal diskvalificeres.

Bemærk: Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.

Dansk Kennel Klubs bemærkning:

Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl

Ω Ω Ω

Standarden udgivet af FCI 11 MAJ 1998

Oversættelsen godkendt af DKK’s Standard Komité

NOVEMBER 2003

¤ ¤ ¤ NB! Denne udgave erstatter standard udsendt af DKK i OKTOBER 1996 ¤ ¤ ¤

Standard Komitéens bemærkning:

Som for de øvrige hårløse racer (Mexikansk og Peruviansk Hårløs) gælder det, at tandsættet hos Chinese Crested mht præmolarer og molarer ofte er mangelfuldt, hvad der ikke tages i betragtning ved bedømmelsen.

Varianten Powder Puff har normalt tandsæt.